ForsideUncategorizedCook er ikke mere

Cook er ikke mere

2018/08/14

af

Den 12. august måtte vi desværre sige farvel til en højt elsket labradorhan. Lochiness James Cook kunne ikke mere. Cook var en fantastisk jagthund, og der er et kæmpe tomrum efter ham. At blive sendt i søg med andre hunde sagde ham ikke så meget, til gengæld var han ekspert i “snerterne”. Han så alt! og han gik langt for at fange de fugle, som man ellers aldrig ville have fundet.

Cook var en stor og fysisk meget stærk hund og det var først på hans meget gamle dage at han ind imellem kunne trække lidt på et ben i ny og næ, men når tæverne var i løbetid eller der var mad i farvandet fejlede benene ikke noget!

Cook blev far til en del hvalpe og de positive tilbagemeldinger er talrige. Heldigvis har vi selv sørget for at bringe hans gode gener videre gennem hans datter Lochiness Foxberry.

Lochiness James Cook ville være blevet 13 år i december 2018.