Forside › Uncategorized › Kelds “drenge” gjorde det godt på WT i Nordjylland
På Grundlovsdag den 5. juni drog vi afsted med 4 hunde til WT i Nordjylland. Partridge Frozen Fantazy (Tazy), skulle omsider på brugsprøve, Lochiness Han Solo, Fernshot Cricket og Lochiness Clotworthy Dobbin og skulle alle på working test. De to første i vinderklasse og Dobbin i åben klasse. Han er godt nok kvalificeret til vinderklassen, men er endnu ikke to år gammel, så det er for tidligt at stille i den sværeste klasse.
To placeringer
Det var en svær prøve – også noget sværere end det var tilsigtet fra prøveledelsen. Men opgaverne var regulære og det var en fornøjelse at deltage. Tazy fik sin brugsprøve og blev bedste brugsprøvehund og fik sin allerførste præmie, en fin glasvase fra region Nordjylland. Solo så længe ud til at kunne “komme med i pengene”, men måtte inkassere et “0” på sidste post efter en mistet dummy. Dobbin blev 4. vinder i en åben klasse, hvor kun 4 ud af de 20 tilmeldte bestod og Cricket kom på en flot 2. plads i vinderklassen. Kun 5 ud af de 30 tilmeldte kom helskindet igennem vinderklassens opgaver. Stor tak til præmiesponsor Hunde- og Kattefoder for foder og dummier.