Forside › Uncategorized › Penny – 6 mdr. og født apportør
Morten Ussings Lochiness Pennylane (Fernshot Cricket – Kullaholms Ginny) var 6 mdr. gammel på andejagt med sin ejer. Hun havde aldrig oplevet fuglevildt eller apporteret noget med fjer og skulle kun med for at opleve stemningen på et lille hyggeligt aftentræk. Mortens fortælling er lang og udførlig, men den korte version er at Penny udviste både vildtfindende egenskaber og stor vedholdenhed efter en vingeskudt and, som dykkede, men som hun til sidst apporterede, som var hun en rutineret apportør, kom hjem og afleverede til hånd. Heldigt for Morten var der en fotograf til stede, som kunne forevige Pennys allerførste vildtapportering.