Om Lochiness
"If it's worth doing, it's worth doing well"
Målet med vores opdræt...
er at opdrætte sunde, stærke og dresserbare hvalpe med en sund psyke.
De skal besidde stor vilje til at arbejde og samarbejde.
De skal være venlige mod andre hunde og mod alle mennesker.
Eksteriøret skal være typisk for racen, og skal udstråle styrke og kønspræg.
Vores første labrador, som gjorde sig gældende mht. resultater var Kozac (1982-1993) (DKBRCH DKCH Timspring Sultat – Puch). Han opnåede to certifikater på markprøve og to på udstilling. I de år gik vi på udstilling og på markprøver med de samme hunde.
Det er Kozac, som står yderst til venstre, dommer er Jens Erik Sønderup og klassens vinder er Willy Nysom til højre.
Vores historie
Vores historie starter tilbage til ved hanhunden Kozac (f. 1982) og hans datter Øksedal Madeline of Square (f. 1988), som også er starten på vores avlslinie.
I 1980’erne og indtil medio 90’erne blev vore hunde jævnligt udstillet og præmieret. Imidlertid er udviklingen på udstillinger gået mod betydeligt tungere og andre typer labrador retrievere end dem vi ønsker at opdrætte, så derfor bruger vi ikke at udstille vore hunde.
Vi har i årenes løb taget en del udvalgte field trial linjer ind for at fastholde og styrke brugsegenskaberne og samtidig fastholde de eksteriørmæssige kvaliteter, som er vigtige for den type labrador retriever, vi synes om.
Vi har gennem alle årene opfyldt alle gældende avlsanbefalinger og -restriktioner og selekteret vores avlshunde derefter. Dette betyder at vi idag har sunde, velfungerende hunde, som fungerer på jagt, i familien og på markprøver.
Vi bruger flittigt Dansk Retriever Klubs prøvesystem. Vi er begge aktive medlemmer i Dansk Retriever Klub, som er den eneste internationalt anerkendte retrieverklub i Danmark.
Det er en stor glæde for os, når en af “vore” hvalpe opnår gode resultater eller når en af vore mange hvalpekøbere kommer igen efter 10, 12 eller 15 år, for at få en ny labrador til jagt og markprøve.
Vi forsøger på denne side at holde besøgende underrettede om det nye, som sker for kennelen.
Interesserede er naturligvis velkomne til at kontakte os for yderligere information.
Med venlig hilsen
Kirsten Lynge og Keld Jørgensen
“Det er en stor glæde for os, når "vores" hvalpe klarer sig godt hos de nye ejere. Men det vigtigste er ikke en masse resultater, men at hundene lever op til de forventninger, der var til dem. Derfor er det også en kæmpe glæde, når hvalpekøberne vender tilbage efter mange år, og skal have en afløser for den gamle.
DKBRCH DKJCH Lochiness Chive (FTW Garronpoint Ross of Drakeshead – FTW Greenbriar Beret).
______
Til højre Isabella med Lochiness Penelope Clearwater (Lochiness De Stefano – Kullaholms Lovis).
____
Herunder DKBRCH Lochiness Han Solo, f. 2012
(Levenghyl Baccarat at Lochmuir – Lochiness Foxberry)
Lochiness Penelope Clearwater (Lochiness Di Sterano x Kullaholms Lovis) var ifl. vores ide om en labrador, den helt perfekte repræsentant for racen. Hun var smuk, en god avlstæve en fortrinlig brugs- og markprøvehund og havde det skønneste temperament.